Om Læseglæde.dk

Anette Bøge Degn

Anette Bøge Degn arbejder hver dag med at hjælpe børn, der har svært ved at lære at læse og stave.

► Uddannet lærer, læsevejleder, ordblindevejleder og skolebibliotekar og har stor viden om og erfaring med børn og læsning.
► Mere end 20 års erfaring i undervisning i alle grundskolens fag i 0.-6. klasse samt specialundervisning og undervisning af ordblinde.
► Undervisningen foregår i “Læsestuen” i privaten Tvis ved Holstebro og i lejede lokaler i Herning.
► Anette kan også bookes til et foredrag, et oplæg eller til en workshop

På Læseglæde.dk kan du finde info om privatundervisning og følge en blog, hvor du kan få viden om læsning og vejledning til hjemmelæsningen.

Hvorfor hedder hjemmesiden “Læseglæde”?
Glæde er en stor og vigtig del af livet.
Glæde giver livskraft. Glæde giver indre motivation.
Og motivation er den energi, som al læring får næring fra.

Vi kender det jo godt fra os selv. Når vi mestrer noget og anerkendes for vores indsats, sker der nærmest mirakler i hjernen – vi oplever en fantastisk glæde over at være gode til noget. Vi bliver mere selvsikre og får lyst til og mod på at prøve mere.

Hvis dit barn allerede har oplevet nederlag i forbindelse med læseindlæringen, er der måske sket det modsatte, som opleves umotiverende og giver usikkerhed.

Book en gratis læsesamtale og hør, hvad jeg kan hjælpe med for at give dit barn læseglæde.

Med venlig hilsen
Anette Bøge Degn


Hvis det i sandhed skal lykkes at føre et menneske hen til et bestemt sted, må man først og fremmest passe på at finde ham der hvor han er, og begynde der.
…. For i sandhed at kunne hjælpe en anden må jeg forstå mere end han, men dog ved først at fremmest at forstå det, han forstår.
(Søren Kierkegaard)